You are currently viewing Linkbuilding med ekstra sikkerhed

Linkbuilding med ekstra sikkerhed

Linkbuilding er stadig den mest effektive måde at få sin side op i Google, og da de færreste brugere kigger længere ned end de første 4-5-6 resultater har en god Google-placering en afgørende betydning for hvor meget relevant trafik du får.

Den gode linkbuilding er en fin balancegang – det skal være så aggressivt at det giver resultater, men ikke så aggressivt at Google går ind og straffer siden.

For at give ekstra sikkerhed kan man med fordel benytte nedenstående tricks:

LINKBUILDING MED REDIRECTS

Ved at linkbuilde med redirects frem for at linke direkte til din side får du mange fordele. Du kan:

  1. Skjule dine links fra konkurrenterne (se hvordan du gør i vores artikel – Sådan skjuler du dine splogs fra konkurrenterne)
  2. Have fuld kontrol over dine links
  3. Slukke og tænde for redirecten efter behov – eller flytte den til en nyt domæne hvis du får lyst til det

Måden linkbuilding med redirects virker på er at du køber et nyt domæne (eller finder et udgået med relevante links) som du så redirecter til din primære side (med blokering af robotter som beskrevet i indlægget nævnt ovenfor).

Alle de links du nu laver laver du så bare til redirecten i stedet for – du får stadig (næsten) al værdien men får ovenstående fordele. Nemt og simpelt.

TIERED LINKBUILDING

Du kan også vælge at bygge links til de links du allerede har i forvejen. På den måde får dine eksisterende links ekstra styrke, og sender mere værdi videre til din hjemmeside som så kommer højere op i Google.

Det gode ved på den måde at lave tiered linkbuilding (som det hedder) er at du bruger dine eksisterende, naturlige links, ved at give dem værdien fra de nye links man laver.

Gør man det bare nogenlunde fornuftigt (ved f.eks. at købe blognetværklinks og ikke 10.000 russiske links) er det stort set umuligt for Google at gøre noget ved.​

LINK TIL AUTORITETSSIDER OG KONKURRENTER

Hvor tit sker det i den virkelige verden at en artikel på 600 ord indeholder 3 links til samme side? Ikke så tit, og har du for mange af den slags kan du risikere at det bliver for nemt at gennemskue (især hvis alle artikler linker til samme 3 sider på dit domæne).

Her skal du mikse tingene lidt op og linke til andre sider også.

En kendt taktik er at linke til stærke domæner. Har du en side der sælger billige cykler linker du måske til din forside, til din underside og til Wikipedias side om cykler.

På den måde fortæller du Google at din side er så god at den bliver linket til i samme ombæring som Wikipedia, samtidig med at artiklen kommer til at se mere naturlig ud.

Et link til Wikipedia er dog efterhånden så brugt at det skriger på søgemaskinetekster – så du skal mikse det lidt mere op.

Link til relevante artikler på de store nyhedsmedier eller se om ikke der er nogle branceforeninger du kan linke til. Eller måske endda en konkurrent eller to (og ja – du hjælper dem lidt, men til gengæld hjælper du dig selv meget).​

Ved at følge et eller flere af disse råd vil du kunne tilføje et ekstra lag af sikkerhed til din linkbuilding, og på den måde gøre det lidt sværere for både Google og konkurrenterne at finde ud af hvorfor du ligger som nummer 1 på alle de gode søgeord.